Anna Wulffs Børnehus
Sygdom
Opdateret den 30. juli 2013

Syge børn

Barnets almene tilstand skal være i orden, når det kommer i børnehave eller vuggestue. Barnet skal kunne deltage i aktiviteterne og være ude i alt slags vejr. Vi lægger ikke kun vægt på, om barnet har feber, men vurderer, om barnet er i stand til at klare en hel dag i børnehuset med alt det, der hører med. Et barn kan godt have det skidt uden feber, og det har ingen mulighed i børnehuset for at få den ro, som et sygt barn har brug for. Hvis et barn bliver syg, ringer vi efter forældrene, men vi observerer altid lidt, så vi er sikre på vores vurdering.

Børnene må ikke udgøre en smittefare for andre børn. Hvis der er tvivl, om et barn kan modtages, er det lederens afgørelse. Hvis der er smitsomme sygdomme i børnehuset, skal lederen underrettes og sørge for opslag. Vi følger sundhedsstyrelsen retningslinier.  Det er vigtigt, at vi kan komme i kontakt med forældrene, som skal sørge for, at vi har de nødvendige telefonnumre/informationer.

Hvis et barn slår sig voldsomt eller har en efter vores opfattelse dårlig oplevelse, ringer vi og informerer forældrene.

Kommer et barn til skade i børnehuset eller på tur og personalet vurderer, at det er nødvendigt at tage på skadestuen, ringer vi altid til forældrene. Det er derfor vigtigt, at barnets kartotekskort er opdateret med vaccinationer, telefonnumre, adresser, osv.

Vi giver kun forebyggende medicin (astma og kramper).


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Anna Wulffs Børnehave | Christianshavns Voldgade 63 | 1424 Kbh K  | 32541113  | mail@annawulffs.dk
Gør denne side til din startside