Anna Wulffs Børnehus
Aflevering og afhentning
Opdateret den 30. juli 2013

Modtagelse af nye børn

Når nye børn skal starte i børnehuset er forældrene meget velkomne til at komme på besøg inden barnet skal starte, men forældrene skal ringe og lave en aftale med den pågældende stue.

Vi har valgt at have en primær person til barn og forældre den første tid i børnehuset. Det er trygt både for barn og forældre at have en person at læne sig op ad, man skal dog være opmærksom på at denne person også skal varetage sit arbejde med at passe de andre børn.

Det er vigtigt, at vi får informationer om barnets hverdag, særlige vaner og rutiner derhjemme, eller hvis der er andet, der kan være væsentligt for personalet at vide. Det er indkøringen i børnehuset, der er udgangspunkt for hele det kommende samarbejde. Generelt skal man regne med en indkøringsperiode på en uges tid. Indkøringen afhænger af familiens muligheder for tid, barnets modtagelse af de nye omgivelser og ikke mindst forældrenes tryghed ved børnehuset. Jf. velkomstfolderen

Når barnet bliver hentet

Når barnet forlader institutionen, er det meget vigtigt, at det siger farvel til en personale dels for at afslutte dagen på en god måde, dels for at de kan blive afkrydset, og måske er der en besked, til den der henter. Hvis barnet skal med et andet barn hjem eller bliver hentet af andre, er det vigtigt, at vi får besked.

Forældrene har i det tidsrum, de opholder sig i børnehaven ansvaret for deres eget barn.

Hvis et barn ikke er blevet hentet efter lukketid, og vi ikke kan få kontakt til forældrene, skal vi kontakte Den Sociale Døgnvagt efter kl. 17.30 og ansvaret overdrages til dem. Personalet må ikke tage barnet med hjem.

 


 


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Anna Wulffs Børnehave | Christianshavns Voldgade 63 | 1424 Kbh K  | 32541113  | mail@annawulffs.dk
Gør denne side til din startside